Børnehuset Bjergene Hjørring
Indhold
Velkommen
Lukkedage
Personale
Faglige distriksteam
Forældreråd
Læreplanerne
Pædagogiske tilsynsrapporter
Stafetlog
Studerende
Søvn pjece
LOG-IN
Forældre Log-in
Personale Log-in
Kontakt
Børnehuset Bjergene Hjørring
Skagensvej 133-137
9800 Hjørring

Tlf.: 72334490/91
E-mail: bjergene@hjoerring.dk
Åbningstider
Børnehuset Bjergene - børnehave
Mandag06:30 - 16:30
Tirsdag06:30 - 16:30
Onsdag06:30 - 16:30
Torsdag06:30 - 16:30
Fredag06:30 - 16:00
Lørdag00:00 - 00:00
Søndag00:00 - 00:00
Børnehuset Bjergene - vuggestue
Mandag06:30 - 16:30
Tirsdag06:30 - 16:30
Onsdag06:30 - 16:30
Torsdag06:30 - 16:30
Fredag06:30 - 16:00
Lørdag00:00 - 00:00
Søndag00:00 - 00:00
Velkommen
Velkommen til Børnehuset ved Bjergene

Børnehuset ved Bjergene består af en vuggestueafdeling og en børnehaveafdeling. Vi er delt i to separate huse. Vi er en del af Område Nord, som består af 9 institutioner. Sammen med de øvrige huse har vi en fælles områdeleder.

Vuggestuen er normeret til 44 vuggestuebørn. Derudover modtager vi dagligt 4 børn i gæstedagpleje. Vuggestuen er inddelt i 2 teams bestående af 2 stuer i hvert team. Guldsmeden/Sommerfuglen og Humlebien/Mariehønen. Vi skaber mindre grupper, hvor børnene deltager i aktiviteter alt efter alder og udvikling.

Børnehaven har gennemsnitlig 60 børnehavebørn. Flest børn om sommeren og færrest i efteråret. Børnehaven er stueopdelt og består af 2 aldersintegrerede stuer.

Dagsrytme/spisetider i vuggestuen:

Mellem kl. 6.30 og 7.20 tilbydes der morgenmad.
Vi åbner hver morgen på Guldsmeden, og er der indtil kl. 7.30
Kl. 7.30 er der mødt personale fra alle stuer, der nu åbnes.
Kl. 8.30 spiser vi formiddagsmad.
Kl. 9.30 skal alle børn gerne være mødt. Vi starter dagens aktiviteter.
Kl. 11.00 spiser vi frokost. Efter frokost bliver alle børn puttet.
Kl. ca 14.00 spiser vi eftermiddagsmad. De børn der stadig sover, får mad når de vågner.

I vuggestuen har forældrene besluttet, at der skal være frokostordning. Dvs. at vuggestuen servere mad til frokost. Da frokostordning kun indeholder mad til middag, er vi blevet enig om, at forældrene medbringer 4 stk. frugt hver uge og vuggestuen sørger for brød til formiddag og eftermiddag. Vi har 1-2 kødfrie dage om ugen.

Dagsrytme/spisetider i børnehaven:

Mellem 6.30 og 7.30 tilbydes der morgenmad.
Kl. 9.00 spiser vi mad/frugt, som børnene har med hjemmefra.
Kl. 9.30 skal alle børn gerne være mødt. Vi starter dagens aktiviteter.
Kl. 11.30 spiser børnene deres medbragte madpakker.
Ca. kl. 14.00 spiser vi eftermiddagsmad som børnene har med hjemmefra.

Praktiske oplysninger:

Det er vigtigt at I som forældre, sammen med barnet, siger godmorgen / goddag når I kommer, og farvel når I henter barnet.

Vi forventer at der er skiftetøj efter årstiden i kassen og at barnet er klædt på efter årstiden. Og at tøjet barnet har på / med gerne må blive beskidt.
Det er altid en god ide, at skrive navn i tøj og sko.

Vi syntes det er dejligt at fejre fødselsdag med jeres barn! Vi fejrer dit barns fødselsdag med flag på stuen og fødselsdagssang. I Børnehaven bager vi boller med jeres barn og hænger et billede af barnet op på væggen under ”fødselsdag”. I Vuggestuen skal I ligeledes ikke medbringe noget. Personalet finder frugt/brød i køkkenet, samt pynter op med dug og flag. Når Jeres barn har fødselsdag, er I selvfølgelig velkommen til at deltage.

Vi vil gerne, at I selv smører jeres barn ind i solcreme om morgenen og evt. medbringer solhat. Vi smører barnet ind igen senere på dagen.

Vi modtager ikke syge børn. Se evt. www.sundhedsstyrelsen.dk.
Barnet skal kunne klare at deltage i de aktiviteter, der foregår ude som inde. Hvis barnet bliver syg i institutionen kontakter vi jer.
Syge børn har brug for at være hjemme i trygge, rolige og vante omgivelser. Husk at meddele på tabulex, hvis dit barn er syg eller holder fri. Husk også at give besked hvis barnet har en smitsom sygdom, så vi kan give besked til de andre forældre. Hvis dit barn får medicin, bør det gives hjemme.